Quitomaps

En kultur af snyd, loegn og korruption

2009-04-05T14:31:00.000-07:00

For snart et aar siden gjorde jeg et interessant bekendtskab paa min davaerende spanskskole. I en maaned tilbragte jeg hver dag to timer sammen med en yderst sympatisk og karismatisk aeldre ecuadoriansk mand. Udover at arbejde paa spanskeskolen, underviste han paa et af de store universiteter i Quito i teologi og filosofi, studerede til sin tredje universitetsgrad (i Sociologi), og rejste rundt i Latinamerika og diskuterede teologiske spoergsmaal som medlem af en lille gruppe katolske intellektuelle. Med andre ord et meget engageret menneske med meninger om mangt og meget – og noget at have sine meninger i.
En dag fortalte han mig en lille historie, jeg dengang ikke bed videre maerke i, men blot tog som et morsomt indslag og et godt eksempel paa mange latinamerikaneres mere afslappet forhold til mange ting her i livet. Under en samtale om fodbold, fortalte han mig at han hver soendag tog paa det lokale stadion, Athaulpa, med sin kone og sine boern, for at se sit yndlingshold, Deportivo Quito, spille. Nu havde jeg saa faktisk vaeret paa det selvsamme stadion den forrige soendag, saa jeg spurgte hvor paa stadionet han havde vaeret. Stadion Atahualpa har, som saa mange andre fodboldstadion i verden, udover de forskellige afsnit med forskellige prislejer til os doedelige, en lille sektion reserveret til sponsorer og andre prominte personer. Denne sektion bestaar paa Athaulpa af en raekke smaa private glasbokse, hvor man kan sidde i lae og ellers nyde kampen fra stadionets suveraent bedste sted. Her havde han siddet den soendag med sin familie. Og her sad han efter eget udsagn hvert eneste soendag. Da jeg spurgte ham hvordan pokker det var muligt, smilede han og gned sin tommefinger mod sin pege- og langefinger. Der er ikke det penge ikke kan koebe.
Efter et aar i Quito fremstaar den historie i et lidt andet lys.

Nu kan man selvfoelgelig mene at det at betale sig til en god plads paa et fodboldstadion, ikke er jorden undergang.
Det er til gengaeld taet paa af vaere jordens undergang for en hel masse mennesker her i Ecuador, at der hver eneste aften, naar jeg taender for mit TV, er nyhedsindlag om grimme, grimme trafikulykker, der dagligt koster mellem 5 og 10 mennesker livet. Alle der har vaeret i latinamerika ved, at folk koerer som galninge herovre. Nu er der selvfoelgelig love til at regulere den slags doedskoersel og (meget) politi paa gaden til at haandhaeve dem. Alle herovre ved imidlertid ogsaa godt, at man skal lede langt tid efter en politimand som ikke vil tage i mod et mindre beloeb for at se igennem fingre med 80 Km/t ned igennem Quito-centrum, og at man skal lede lige saa langt tid efter en buschaffoer, som ikke som det naturligste i verden, vil forsoege med en lille bidrag af sin loen for at faa lov til at goere sit til at det ecuadorianske samfund kan fortsaette med at koere rundt (og rundt og rundt).
Mange ville ogsaa mene at det er taet paa at vaere jordens undergang at korruption og snyd stort set altid trives langt ind i regeringslokalerne, med konsekvenser som total mangel paa tillid til politikere, politik og demokrati til foelge. For ikke at snakke om et vaeld af maerkevaerdige kandidater, med maerkvaerdige politiske programmer og loesningforslag paa snart alle de problemer, der eksisterer i det ecuadorianske samfund.
Ecuadorianerne selv skal vaere de foerste til at fortaelle én at (naesten) alle politikere er bundkorrupte og skammeligt tager imod bestikkelse naar de kan komme til det; At man ikke kan stole paa nogles gode hensigter og at det hele er aah saa forfaerdeligt for stakkelse Ecuador, der aldrig vil aendre sig, aldrig vil udvikle sig til at blive et velfungerende, moderne land. Den sang har jeg efterhaanden hoert rigtig mange gang herovre.
(Det efterfoelgende vers lyder oftes saadan her)
Saa lad os i stedet tage ud danse og drikke nogle oel og hvis en smuk kvinde byder sig op, saa takker vi for heldet og for at kaeresten er taget ud af byen med sine foraeldre den dag. Eller lad os tage i biografen og hvis vi moeder en ven, der staar og venter i koeen, saa sniger vi og lige ind dér, for det er virkelig lang tid siden at vi har set hinanden, og vupti saa er vi jo minsandten ogsaa fremme ved biletlugen meget hurtigere. Eller lad os tage til karneval og glemme alle problemerne, og hvis dem med de bedre pladser smutter paa toilettet, saa beder vi med smil soenikke om at saette sig derovre med sin soester, og saa kan vi jo slutte os til bagefter.
For man skal da ikke lade de muligheder, livet nu engang disker op med, gaa én forbi. Saa ville man jo vaere et fjols. En bobo. Man skal derimod vaere én, tager det, der kommer, og faar tingene gjort. Faar tingene til at ske. Smart og inteligent. Vaere pilas.
For man skal jo nyde livet. Ikke tage det for tungt. Ikke gaa op i smaa detlajer. Deja que fluya! (lad tingene flyde) som de ynder at sige herovre.

De mange – og meget ofte ret tragiske – problemer med korruption og bestikkelse, der eksisterer i det ecuadorianske samfund, har uden tvivl mange forskellige og komplekse roedder. Men jeg kan nu alligevel ikke lade vaere med at undre mig, naar jeg staar i det lokale supermarked og lytter til en aeldre dames bekymringer - mens hun venter paa sin mand, der gaar rundt at finder varer til den tomme indkoebsvogn, hun har stillet sig til at vente med i koeen til kassen. For man behoever jo som sagt ikke at opfoere sig som en bobo bare fordi man taler om alle de alvorlige problemer her i Ecuador.
Og naar jeg saa taenker paa min gamle spansklaerer – manden med de staerke meninger om politik, samfund, filosofi, litteratur, religion, etik og jeg ved ikke hvad – der tager sine boern i haanden hver soendag og laerer dem hvordan man rigtig gebaerder sig her i det ecuadorianske samfund, saa faar jeg ogsaa, ligesom stoerste delen af ecuadorianerne herovre, allermest lyst til bare at traekke paa skuldrene, saette mig ud i solen med en oel, glemme alle problemerne og dejar que fluya.

Et levende land

2009-03-05T11:58:00.000-08:00

Forrige weekend, lidt uden for den sydecuadorianske by Baños, opdagede jeg at det ikke kun menneskene, der er aldeles levende herovre:

Begge dele kan godt goere en koelig skandinav lidt nervoes til mode engang imellem...

Tillid paa ecuadoriansk

2009-02-24T12:49:00.000-08:00

For et par uger siden var jeg paa besoeg hos en ecuadoriansk laege. Det er altid en maerkelig oplevelse at traede ind i et betalingsbaseret sundhedssystem, naar man har vaeret vant til det danske hele sit liv. Det er anden gang jeg besoeger dem i min tid herovre. Foerste gang havde jeg pådraget mig et lille brud i foden, som endte med at koste mig tre uger i gips, to ugers genoptraening og smaa 3000 danske kroner. Til sammenligning koster en normal frokost herovre 1,5 $ (8-10 kr.). Saa kan man jo selv overveje hvor mange ecuadorianere, der faktisk tager paa skadestuen naar de har faaet et brud i foden.
Naa, pointen er i denne forbindelse en anden. Jeg var taget til laegen for at faa gjort noget ved et haandled, der blev ved med at genere mig. Efter i en uges tid at have taget nogle piller, der ikke rigtig virkede, besluttede laegen og jeg i faellesskab at jeg skulle have en indsproejtning med ”noget”, som af doemme efter hans ansigtsudtryk og betoning af ordene, ville vaere en god ide (jeg er ikke helt naaet til de spanske ord for medicinske begreber endnu).
Da vi naaede til betalingen (30 $ for konsultationen og 40 for injektionen), viste det sig at de paa klinikken ikke havde nogen maskine til at tage mit visakort – hvilket var det eneste jeg havde medbragt den dag. Under normale (dvs. danske) omstaendigheder, var jeg i en lignende situation smuttet til en bank efter pengene og kommet tilbage lidt senere eller dagen efter – hvad jeg da ogsaa foreslog ham. Det syntes han var et meget maerkeligt foreslag. Loesningen blev i stedet én, der efterfoelgende efterlod mig lige dele munter og lige dele forundret: Da jeg var dagens sidste patient, blev jeg paa klinikken til han havde lukket og slukket, hvorefter vi fulgtes ned til hans bil og sammen koerte til den naermeste bank. Undervejs spurgte ham mig lystigt ud om stort og smaat og mit liv her i Ecuador og hvad jeg synes om det, det og det. Efter at have haevet pengene til ham, bad ham mig igen om stige ind og koerte mig, som det naturligste i verden, ikke bare hjem, men til doeren, hvorpaa han vendte bilen 180 grader og koerte hjem til sin familie i den fuldstaendig modsatte ende af byen.
Tilbage i min lejlighed var jeg ikke helt sikker paa om jeg havde laert noget om manglende tillid i det ecuadorianske samfund eller det modsatte.

Velkommen til Ecuador

2009-02-13T07:34:00.000-08:00

Er det ikke meget passende at starte en blog med en lille historie om en stroemafbrydelse? Og ikke bare en lille en af slagsen. Men en afbrydelse der saetter et helt land i staa i nogle timer. For saadan er livet en gang imellem i Ecuador. Eller saadan var livet i hvert fald en torsdag for en maaneds tid siden. Jeg sad paa mit arbejde hos FN og lidt i fem, en halv times tid foer jeg havde fri, gik lys og samtlige computerer paa kontoret ud. Saa jeg tog min jakke og min taske og traskede ud i det begyndende regnvejr, hvor jeg til min store overraskelse blev moedt af en helt ny verden. Avenida Amazonas, hvor FN har deres hovedbygning i Quito, var fuldstaendig forvandlet. I stedet for det normale kaos af biler og busser og mennesker havde en, for Quito, meget usaedvanelig stilhed lagt sig: Den ene af de to koerebaner laa fuldstaendig oede hen, uden lyden eller synet af en bil i miles omkreds. Paa den anden side var der derimod fuldstaendig pakket med biler saa langt oejet kunne raekke. Koerebanen der foerer mod den nordlige del af Quito var blevet forvandlet til én lang koe af afventende biler, der blot holdt der, ubevaegelige, og uden at give den mindste lyd fra sig. I mellem koerebanerne var de skilte, der staar med 50 meters afstand og skiftevis viser klokken og temperaturen, gaaet ud og stod blot som store, sorte, tomme standere. Langs vejen var lysene i husene gaaet ud. De eneste lyde, der moedte én, var den begyndende regn og de forbipasserende menneskers spredte snakken og lyden af deres trin paa fortovet.
Uden busser havde jeg ingen anden mulighed end at begive mig hjemad til fods. Da jeg endelig naaede frem til mit kvarter La Vicentina, i den oestlige del af Quito, havde moerket lagt sig over byen. Uden den saedvanelige gadebelysning og lyset fra de omkringliggende huse, var min gade forvandlet til en maerkelig surrealistisk verden, fyldt med sorte siluetter og lyde fra mennesker der snakkede, handlede, grinede, raslede med poster og skaeldte deres boern ud.
Fremme ved min lejlighed fik jeg laast de to doere op med hjaelp fra lyset fra min mobiltelefon. Indenfor kom det eneste lys fra den ene af mine to ecuadorianske samboers vaerelse. Han havde benyttet sig af lejligheden til at goere hele situationen lidt hyggelig for sig selv med et taendt stearinlys, noget stille musik paa den baerbare computer og en joint, der havde efterladt en tyk lugt af marihuana i vaerelset. Det betoed selvfoelgelig at der ikke gik langt tid inden jeg maette til koebmanden efter to store flasker ecuadoriansk oel.
Da hans computer loeb toer for stroem, blev det min baerbares tur til at tage over, og da den en times tid senere ramte fem procent i tilbagevaerende batteristyrke, sagde jeg for sjov at jeg ville begynde at tro paa Gud hvis stroemmen naaede at komme tilbage inden computeren gik ud. Nu kom stroemmen saa faktisk ikke tilbage indenfor de fem minutter, computeren havde tilbage paa det tidspunkt. Heller ikke de naeste par timer forbarmede Gud (eller det elvaerk som aabenbart leverede stroem til 15 provinser i Ecuador) sig over os. Tilgengaeld fik min kommentar min sambo til at mindes noget den columbianske forfatter Marquez engang sagde, da han blev spurgt om hvorfra han fik ideerne til at skrive sine magiske fortaellinger. Han svarede at han ikke behoevede mere end at saette sig ved sit vindue og kigge ud paa den latinamerikanske virkelighed udenfor. - For, som min sambo spurgte mig - hvis nu stroemmen faktisk var kommet tilbage indenfor de sidste fem minutter af computerens levetid, hvilken del havde saa vaeret den magiske – den at stroemmen var kommet tilbage netop dér eller den at stroemmen overhovedet var forsvundet i foerste omgang?
To timer senere vendte den saa endelig tilbage og jeg kroeb i seng med billederne af Avenida Amazonas med de lange, lydloese koer af biler, de tomme, sorte skilte mellem de to koerebaner og lyden af regn, menneskestemmer og kvindernes hoejhaelede sko paa fortovet.